Fra lokalt æggepakkeri til førende koncern

Dét, der i sin tid startede som et dansk andelsselskab i 1895, er i dag en international koncern med godt 350 medarbejdere, der håndterer godt 2 milliarder æg om året. Virksomheden er DANÆG, og de er førende i Norden og Leverandør til Det Kongelige Danske Hof i Danmark. DANÆG stod overfor en udskiftning af deres eksisterende mærkningsudstyr og ønskede en mere fleksibel løsning. I Domino Systems A/S er vi glade for samarbejdet med DANÆG, og at vi kom ind fra siden og tilbød DANÆG en løsning, de ikke kunne takke nej til.

 

 

”Vi kan godt lide den måde, som vi handler med Domino Systems på. Vi prøver at gøre hinanden gode hele tiden”

Jesper Gram, Teknisk Chef for DANÆG

 

 

DANÆGs løsning inkluderer:

  • En Pay Per Code aftale på 5 år, hvor DANÆG kun betaler for det, de forbruger, når de printer med deres inkjet-printere.
  • Adgang til den nyeste inkjet-teknologi.
  • 9 inkjet (CIJ) blækstråleskrivere fra Dominos Ax-Serie.
  • 38 CO2 lasere fra Dominos D-Serie.

 

DANÆG havde brug for en fleksibel løsning til deres produktion. Her valgte de at arbejde sammen med Domino Systems. DANÆG kan:

 

  • i 5 år slippe bekymringerne om, hvornår og hvor meget blæk de skal bestille grundet deres Pay Per Code aftale.
  • mærke tydelige, lovpligtige sporingskoder på æg, ægtype, oprindelsesland og producentnumre med Dominos inkjet-printere.
  • datomærke permanent på deres æggebakker med Dominos CO2 lasere.
  • mindske forbrug og spild ved at lasermærke dato direkte på æggebakker i stedet for at anvende etiketter.
  • anvende den nyeste inkjet-teknologi, der sikrer, at de anvender det mest øko-effektive produkt, der reducerer spild ift. andre sammenlignelige produkter.

 

 

Fleksibel Pay Per Code løsning

Pay Per Code aftalen giver DANÆG en vished om, hvad deres omkostninger på forbrugsvarer er de næste 5 år. Ud fra en beregning – foretaget i samarbejde med Domino Systems – ved DANÆG hvilket beløb, de skal medregne på forbrugsvarer i deres budget.

 

” […] vi skal bare sørge for at få indrapporteret én gang om måneden, at vi har brugt så og så meget, og så bliver der sendt tilsvarende tilbage til os i blæk” fortæller Jesper Gram. Det, der kan påvirke DANÆGs omkostninger, er antallet af printede koder. Domino Systems sørger for levering, installering og service af printerne. Desuden inkluderer løsningen også adgang til de nyeste CIJ produkter fra Domino, der både optimerer produktionen og producerer mindre spild.

 

 

DANÆG stod overfor en fornyelse i deres produktionsudstyr og skulle udskifte deres printere. På daværende tidspunkt havde DANÆG tegnet en traditionel serviceaftale – på deres gamle udstyr -med en anden leverandør. Men DANÆG ledte efter en mere fleksibel løsning, hvor de ikke skulle gå og huske på at få bestilt blæk og beregne, hvor meget de skulle bruge hver gang, de løb tør.

 

” […] og så kom Domino sådan ind fra siden og sagde: jamen, ved du hvad, vi kan lave det på en anden måde, vi kan finansiere det her. I betaler upfront for serviceaftalen 4 eller 5 år frem. Så sætter vi printerne ind på jeres lokation, og så betaler I kun pr. print” udtaler Jesper. DANÆG takkede ja til en femårig Pay Per Code aftale.

 

Jesper Gram fortæller, at det er en rigtig fed måde at gøre det på. ”Vi skal aldrig tænke på, om vi har nok blæk, for vi har hele tiden en lille buffer. Bufferen kommer med helt af sig selv, så det skal vi ikke gå og tænke over. […] det er enormt afslappende og en dejlig måde at arbejde på”.

 

 

Gør hinanden gode

Jesper opfatter serviceafdelingen som meget fleksibel og samarbejdsvillig. Dertil synes han, at samarbejdet med Domino Systems er meget betryggende: ”Det er ikke noget med, at de bare stikker af, fordi nu er det fyraften. Det sker ikke. Det er jo en dejlig betryggende ting. Så vi har aldrig som sådan problemer. Og maskinerne er meget driftsstabile, så det er jo ikke fordi, at vi har meget kontakt med serviceafdelingen. Det er måske 5-6 gange i året, man har brug for service-backup”.

 

Han tilføjer: ”Vi kan godt lide den måde, som vi handler med Domino Systems på. Vi prøver at gøre hinanden gode hele tiden”.  Jesper mener også, at Domino Systems er gode til at finde løsninger over telefonen. Hvis ikke problemet kan afhjælpes over telefonsupport, ” […] kan man lave nogle gode aftaler, hvor man siger, hvad med den her. Det er fint, og så kommer de her. Mange af teknikerne møder op hos os kl. 06:30-7. Det er ikke noget problem, hvis vi har problemet der.” afslutter han.

 

 

Hvem er DANÆG Holding A/S?

DANÆG har en bemærkelsesværdig rejse fra sin beskedne begyndelse i 1895 – hvor andelsselskabet Dansk Andels Ægexport blev stiftet – til sin nuværende position som Nordens førende ægproducent. DANÆG Holding A/S dækker et bredt spektrum af ægproduktion og er i dag en dansk-svensk-finsk koncern med fem datterselskaber og er fortsat ejet af sine landmænd. DANÆG har produktionsfaciliteter i både Danmark, Sverige og Finland.

 

Ud fra devisen om, at sammen står vi stærkere, blev andelsselskabet stiftet, fordi danske æg i sin tid var ved at miste deres renommé på det største eksportmarked, England. Devisen er stadig en vigtig del af DANÆGs DNA i dag. Deres kerneværdier omfatter fællesskab, ansvarlighed, loyalitet, initiativ og resultatorientering.

 

DANÆG har markeret sig i ægindustrien. Først blev de Leverandør til Det Kongelige Danske Hof i 1906 og dernæst belønnet med Kong Frederik den Niendes Hæderspris i 1992.  De stod som pionerer ved at indføre mærkning af æg, der tillod sporbarhed tilbage til producenten, hvilket først blev en lovfæstet praksis i 1940. Et tidligt men tydeligt tegn på deres kvalitetsfokus og fødevaresikkerhed.

 

Læs også historien her

 

Læs flere succeshistorier